Af Lucas T. Thomsen
Jeg har interviewet nogle af mine skolekammerater om hvordan de klare faste.
Lucas: Spiser du før du går i skole?
Kubilay: Ja, jeg spiser før solen står op og det er ca. kl. 04:30.
Mohammed Ali: Jeg spiser ca. ved 3-tiden om natten.
Lucas: Hvad spiser I?
Kubilay: Vi spiser mad der minder utroligt meget om normal morgenmad, men vi spiser blandt andet også suppe og brød.
Lucas: Hvordan kan I holde ud at være i skole uden at spise og drikke?
Yacub: Min skoledag går helt ligesom alle andre muslimske børn der faster.
Mohammed Ali: Jeg har det okay, men får det engang imellem lidt dårligt i timerne.
Kubilay: Det er meget hårdt, men vores religion siger, vi ikke må spise og drikke, så det vil jeg gerne overholde. Jeg har svært ved at koncentrere mig i skolen, og efter skole får jeg det tit dårligt og bliver svimmel. Jeg kan ikke dyrke sport, fordi jeg ikke har energi nok til det.
Lucas: Hvad spiser I til aften?
Kubilay: Jeg spiser masser af forskelligt mad, men det er svært at spise, fordi man lige skal vænne kroppen til at spise igen.
Yacub: Jeg spiser forskellige ting, men bliver hurtigt mæt, når jeg spiser små portioner ad gangen kan jeg spise meget mere.
Lucas: Er eleverne som faster lige så aktive som eleverne der ikke faster?
Lærer Jesper: Jeg kan se stor forskel på elever, der faster og ikke faster. Jeg ville ikke selv kunne holde ud ikke at spise, men jeg synes eleverne gør deres bedste.
Fastestatistik (ud af 10 personer): Har du overtrådt fastens regler?
Ja: 70% Nej: 30%
Holder du ramadan i en hel måned?
Ja: 40% Nej: 60%
Årsagen til at mange ikke kan holde til faste, er at det er svært at holde sig fra fx kærester, rygning, medicin, mad og meget andet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar